Om Eurowind Energy A/S

Eurowind Energy A/S (EWE) er en dansk privatejet virksomhed, der gennem årene har udviklet sig til at være en ledende udvikler og operatør af solcelle- og vindmølleprojekter.

Vi foretager solcelle- og vindmølleinvesteringer i Tyskland, Danmark, Polen, Rumænien, Sverige og Sydeuropa som de primære markeder.

Hovedkontoret er placeret i Hobro med afdelinger i flere europæiske lande, der sikrer en tæt kontakt til det europæiske marked og energibranchens udvikling.

I samarbejde med lokale kompetencer bliver projekterne udviklet. Vi udvikler kun projekter, som vi selv ønsker at investere i. Dette er vore kunders sikkerhed for solide investeringer.

I dag
10. januar 2019 fusionerede Eurowind Energy med Eniig Renewables med virkning fra 1. juli 2018. Efter flere års succesfuldt samarbejde omkring etablering og drift af vindmølleparker, besluttede de to selskaber at slå sig sammen, og derved skabe en endnu mere slagkraftig virksomhed. Målet er fortsat at være en førende udvikler af vedvarende energiprojekter lokalt såvel som globalt.

Eurowind Energy A/S ejes nu 50% af EWE Holding A/S og 50% af Eniig Holding A/S og beskæftiger for øjeblikket ca. 95 medarbejdere.
Hovedsædet ligger i Hobro og der er kontorer i Sverige, Tyskland, Polen, Portugal og Rumænien.

Kerneforretningen er udvikling og investering i europæiske sol- og vindmølleprojekter.

Du kan læse mere på www.ewe.dk
  • Eurowind Energy A/S
  • Mariagervej 58 B
  • 9500 Hobro
  • Denmark
  • Tlf.: +45 96 20 70 40
  • VeddumKaer@ewe.dk